Vi er i fuld gang med at planlægge vores store dag

Bryllup Nordic Park (Græsted) – Vi er i fuld gang med at planlægge vores store dag. Brylluppet skal holdes i Nordic Park (Græsted), hvor der er den fineste stemning – både ude, med bla sansehave, amfiscene, og inde, hvor festlokalet, det rustikke “Valhalla”, er fuld af charme.

Jeg er fra Silkeborg, Gommen er fra Amager

Jeg er fra Silkeborg, gommen er fra Amager, og vi bor i Lyngby, og for os handlede det om, at finde et sted, hvor der var plads til, at alle gæster kan overnatte, og et sted, der ikke var for “fint”, men til gengæld lægger op til en god fest.

Vi ville holde bryllup sidste år

Vi har været kærester siden 2005, hvor vi var hhv 18 og 19 år. Der gik ikke lang tid før vi fik vores datter, Sophia, og senere vores søn, William, og udover det, har der været travlt med uddannelse, job osv. Vi ville holde bryllup sidste år, men Martins far blev desværre syg med kræft og døde i januar i år – derfor har der ikke været tid og overskud til bryllup før nu. Vi lovede ham at holde et brag af en fest, selvom det helt sikkert bliver en følelsesladet dag.

Vi skal vies 12.30 meget tæt på Nordic park, i Blistrup kirke

Der er inviteret 87 gæster til dagen + nogle til reception om eftermiddagen. Vi skal vies 12.30 meget tæt på Nordic park, i Blistrup kirke.

Min kjole er købt – en unik couture kjole, der ikke findes andre af. Martins tøj har han ikke styr på endnu, men han arbejder ved Maersk og går med jakkesæt dagligt, så mon ikke han finder på et eller andet sjovt. Vi har heller ikke valgt vielsesringe. Kagen skal laves af Martins kammerat, Jesper, der var med i finalen af “Den store bagedyst” 2016. Vi har lejet service igennem “A table story”, så bordene bliver dækket op med bla Flora Danica stel og guldbestik.

Vi vil gerne have en bryllupsfotograf, fordi vi har gjort alt hvad vi kan, for at vores store dag bliver unik og fuld af små fine detaljer. Det vil være prikken over i’et, hvis det kan foreviges med en masse smukke billeder.

Indhold