Et forårsbryllup

Sabro kro bryllup – 14.04.2018 er datoen for vores store dag. Et forårsbryllup, tænkt i enkle rammer, traditionelt med et friskt pust af ungdom, omgivet af familie og venner ca. 85 stk.

Sabro kro bryllup

Heidis i Aarhus

6/5-12 om aften stod der en sød fyr på Heidis i Aarhus og spurgte to piger, om ikke de ville med ham ned til gutterne og hjælpe med at synge fødselsdagssang for hans kammerat. Den søde fyr var Søren. Senere på aftenen spurgte han, uden tøven ”vi to vi skal lære hinanden at kende, skal vi ikke det?” – og jo, det skulle vi da. Søren der mente, at han havde lavet en overscoring, havde kørt det tunge skyts i stilling til vores 1. date. Han havde bestilt bord på en fin restaurant og kom og hentede mig i sin bil for at køre mig den lille kilometer hen til restauranten. Så til vores 1. date kom Søren og hentede mig i sin Obel Astra fra 1996. Jeg syntes, det var helt vildt, at han sådan kom og hentede mig i egen bil. Senere har Søren fortalt, at han var så nervøs for hvordan jeg ville reagere på hans gamle bil – men var så kommet frem til, at hvis det skulle have nogen afgørende betydning for hvad jeg syntes om ham, at han kørte rundt i en blikspand, så var jeg jo alligevel ikke det værd. Sådan har der været flere ting i starten, hvor vi i den grad har tænkt hver vores.

En date blev til flere

En date blev til flere, som blev til mange og efter at have kærestet rundt i 1 år, flyttede Tine ind hos Søren i Lystrup. Her boede vi sammen i ca. 2 år, før Tine flyttede til København for at læse til skuespiller. Langdistancen var hård, særligt efter have haft hinanden hver dag de sidste 2 år, men vi klarede den. Efter at have set hinanden 1 gang om måneden i 1,5 år besluttede Søren, at nu måtte det være nok. Han solgte rækkehuset i Lystrup, sagde sit job op, så det passede med at han lige nåede at runde 10 års jubilæum og flyttede til Amager, hvor vi nu bor i en 2,5 værelses lejlighed. Fuldtidsjobbet blev byttet ud med skolebænken og vi er nu begge under uddannelse.

Amagerstrand

4/6-18 var vi nede at gå tur ved Amagerstrand. Det var en dejlig aften, uden særlig mange mennesker. Vi gik helt nede i vandkanten og slog smut. Det handler selvfølgelig om at slå flest. Lige da min sten havde smuttet 6 gange, og jeg var klar til at danse en lille sejrsdans, vendte jeg mig, og der sad Søren, med strålende øjne, på et knæ med ringen fremme og spurgte ”vil du gifte dig med mig”.

Hva’øh vil du ikke gifte dig med mig eller hvad?

Jeg forstod lige pludselig hvorfor Søren var blevet ekstra stille, da jeg tidligere på aftenen, imens vi lavede mad, som flere gange før, havde givet ham et kærligt klap bagi og sagt, hva’øh vil du ikke gifte dig med mig eller hvad?

Til vi bliver gamle og grå

Dengang for over 5 år siden, var det altså ikke en helt tosset idé han fik, da han spurgte, om vi to ikke skulle lære hinanden at kende. Nu har vi jo besluttet os for, at blive ved med det, til vi bliver gamle og grå.

Brabrand kirke

Vi vidste med det samme, at vi gerne ville vies ”derhjemme” og der gik ikke mange minutter før Brabrand kirke var valgt. Den ligger utrolig smukt ned til Brabrand sø, og her ligger Sørens farmor og farfar begravet. Desuden er det også her, at Sørens forældre er blevet gift og Sørens storebror og hans forlovede senere i 2018 skal giftes. Søren har ikke meget familie, så tanken om, at Tines familie fylder den kirke ud, som Sørens familie har tilknytning til, synes vi er smuk.

Tine går op ad kirkegulvet i en kjole fra Sottero and Midgley

Tine går op ad kirkegulvet i en kjole fra Sottero and Midgley fra 2016 eller 2017, elfenbensfarvet med lommer, slæb, dyb firkantet rygudskæring og bred bådudskæring forfra. Broderet slør fra Lilly og sko fra Rainbow club. Alt sammen i Ivory. Hvad Søren ender med at have på, er en overraskelse. Han har valgt at der skal være ligestilling, så ligesom han ikke må vide noget om Tines påklædning, så må hun heller ikke vide noget om hans. Dog så vi nogle utrolig flotte skræddersyede jakkesæt på bryllupsmessen på Lokomotivværkstedet d. 30/9, og skal da også ud at kigge på messen igen d. 13. januar 2018. På messen d. 30/9 fandt vi vores vielsesringe hos Vibholm.

Efter vielsen holder vi reception

Efter vielsen holder vi reception (lokation mangler), hvor dejlige Dorthe, Sørens mor, som er køkkenuddannet, har lavet bryllupskage.

Feststedet er fundet ud fra kirken

Feststedet er fundet ud fra kirken. Det var vigtigt for os, at det var et sted hvor akustikken var i orden, maden var god og hvor der var mulighed for overnatning til de af gæsterne som ønsker det. Det er efterhånden blevet en tradition, for Tines fars side af familien, at vi efter de store familiefester samles og spiser morgenmad dagen efter.

Vi har valgt Sabro kro – Sabro kro bryllup

Vi har valgt Sabro kro, fordi vi der blev mødt af en fleksibilitet ift. opbygning af menuer og dermed også kuvertpriser. Desuden er der en god akustik inde i lokalet hvilket også er et plus både ift. taler og festsange men også til senere når Royal Feet Factory skal spille til danseskoene gløder.

Festen er traditionelt opbygget med velkomstdrink, 3 retters menu

Festen er traditionelt opbygget med velkomstdrink, 3 retters menu, aftenkaffe og natmad og herefter fest så længe du orker. Imellem aftenkaffen og natmaden, tages gulvtæppet af inde i salen, og dansegulvet åbnes med brudevalsen. Bare tanken får det til at snurre i kroppen af lykke, ”jeg elsker at danse med Søren, om det er standard- eller abedans”.

Når vi ikke planlægger bryllup….

Når vi ikke planlægger bryllup, går Søren på 27 år i lærer som elektriker, spiller fodbold og styrketræner og Tine på 26 år er i gang med sit sidste år på skuespillerskolen Ophelia, laver børneteater inde i Tivoli og cykler København tynd.

Vi håber, at komme i betragtning til at få en af jeres dygtige fotografer

Vi håber, at komme i betragtning til at få en af jeres dygtige fotografer til at forevige vores store dag. Flere gange har vi kigget på jeres hjemmeside, men har hver gang måttet sande at økonomien ikke er til at få jer ud. Hvad der særligt fanger os ved jeres billeder, er jeres fotojournalistiske øje. Det er de billeder som fanger, og indkapsler et lille moment af stemning. En lille fonterning. Det er disse små indkapslede stemninger og handlinger, som vi ville nyde, at se tilbage på, og vise fremtidige børn og evt. børnebørn. Alle brudepar siger, at dagen går så hurtigt. Derfor håber og ønsker vi, at få dagen foreviget bedst muligt af jer.

%d bloggers like this: